Bahariya er den venligste dør til Egyptens vilde vesten. Tættest af Vestørkenens oaser på Kairo er det en arbejdende palmeby — Bawiti i hjertet — viklet omkring varme kilder og daddelhaver, med sorte basaltbakker, der ruger i horisonten. Folk kommer ikke så meget for selve oasen som for det, der ligger hinsides den: dette er mellemstoppet, stedet hvor du møder din guide, læsser firhjulstrækkeren og bytter asfalt for sand på vej til to af de mest surreelle landskaber i landet.

Kør sydpå, og ørkenen begynder at optræde. Først kommer Den Sorte Ørken, hvor lave vulkanske kegler er bestrøet med mørk jernsten, der svider klitterne en forkullet brun. Så Krystalbjerget, en højderyg gennemstukket af glitrende kvarts, som du kan holde op mod lyset. Og endelig Den Hvide Ørkens Nationalpark, hvor vind og sand har udhugget kalkplateauet til et galleri af blændende hvide skulpturer — svampe, tårne, sfinxer — der gløder lilla i skumringen og spøgelsesagtige under en fuldmåne. Tilbage i Bawiti viser det lille Gyldne Mumie-museum forgyldte græsk-romerske begravelser udgravet i nærheden, en påmindelse om at dette ensomme sted engang var et romersk krydsfelt.

Men den egentlige Bahariya-oplevelse sker efter mørkets frembrud, i det fri. Den klassiske tur er en overnatningscamp i Den Hvide Ørken: et bål, en beduinmiddag, stilheden brudt kun af ørkenræve, der snuser ved gløderne, og en himmel så tyk med stjerner, at den føles tæt nok til at røre. Om dagen kan du skylle støvet af i det varme svovlvand i Bir el-Ghaba, klatre op ad Det Sorte Bjerg for et panorama over hele bassinet eller vandre i Bawitis saltsø og palmelunde før den næste tur ind i klitterne. El Beshmo Lodge og dens Vestørken-restaurant gør en behagelig base mellem safarierne.