Marsa Alam er, hvor Det Røde Hav bliver stille. Langt nede ad den sydlige kyst, hinsides de store pakkerejse-stribers rækkevidde, er det en tynd linje af dykkerferieanlæg presset mellem rå ørkenbjerge og vand i et næsten uvirkeligt blåt. Der er kun lidt at "lave" her i konventionel forstand, og det er netop tiltrækningen — byen er en base, og den egentlige destination ligger ude på vandet. Folk kommer for dykning og snorkling, for chancen for at svømme med skabninger, der stort set er forsvundet andre steder, og for nætter så mørke, at stjernerne føles tæt nok på til at forstyrre én.

Det marine opråb er enestående. Elphinstone Reef, en lodret afgrund ude på vandet patruljeret af oceaniske hvidtiphajer og hammerhajer, er et af Egyptens legendariske dyk. Abu Dabbab Bay trækker snorklere, der håber på at dele lavvandet med dygonger og grønne skildpadder, der græsser på søgræsset, mens Sataya og Dolphin House-revene ude i Fury Shoals er berømte for fastboende flokke af spinnerdelfiner. Nord for byen byder Marsa Mubarak endnu en blid bugt med skildpadder og søgræs, og det beskyttede strøg af Wadi El Gemal Nationalpark vogter rev, øer og mangrover langs kysten.

På land er teksturen ørken og historie frem for natteliv. Wadi El Gemal løber ind i landet ind i Ababda-beduinland, hvor du kan drikke sød te og læse de tørre dalstrøg for gazelle og stenbuk, og de gamle romerske smaragdminer i Sikait skjuler sig i bakkerne — Egyptens ældgamle kilde til den grønne sten. De fleste aftener tilhører dog dykkerlodgene: lave, saltblegede steder som The Oasis eller Marsa Shagra Village, hvor dagen ender med en barfodet middag, en gennemgang af dagens observationer og det dybe syds lange stilhed.